Afdødekontakt
“Under en afdødekontakt stiller jeg mig til rådighed som “kanal” mellem den afdøde og klienten.”
Afdødekontakt hos mig
Det er ånderne som afgør, hvem der kommer igennem
Ofte vil det være den afdøde, klienten tænker mest på.
Det er ligeledes op til ånderne, hvad de ønsker at videreformidle. Nogle gange kommer der flere afdøde igennem. Dette kan dog ikke garanteres.
De afdøde bestemmer selv, hvordan de viser/beskriver sig.
Min oplevelse er, at de vælger lige præcis det signalement, som gør, at klienten genkender den afdøde. Når den afdøde er identificeret, formidler jeg de budskaber, der er til klienten.
Under en session
Når du kommer til en afdødekontakt
Under en session vil jeg altid starte med en introduktion, inden jeg begynder afdødekontakten. Jeg beskriver og formidler det de afdøde viser mig. I løbet af sessionen er der mulighed for at stille eventuelle spørgsmål.
Jeg ønsker ikke at få oplyst for mange detaljer om dig, din livssituation eller de spørgsmål du evt. måtte have inden en session. Ej heller hvilken afdød du ønsker at komme i kontakt med.